“Det Bedste er det Godes værste fjende” Nils Christie
Stress er en belastningsreaktion.
Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ifølge Stressforeningen lider 250.000 – 300.000 danskere af alvorligt stress. Så hvis du går og føler dig stresset, er du altså ikke alene. Ubehandlet kan stressen føre til udbrændthed, depression, angstlidelser eller psykosomatiske sygdomme og endda dødsfald. Så stress er bestemt noget vi bør tage meget alvorligt.
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan sætte gang i stressen, men vi kan blive overbelastet af mange faktorer, såsom bekymringer over fremtiden, sygdom, økonomien eller krise på hjemmefronten etc. Stress kan ses som en eksistentiel krise, hvor man mister fornemmelsen for sig selv, hvor de velkendte pejlemærker i livet ikke længere synes at virke og livet bliver til en konstant kamp.
Vi kan vælge at bekæmpe stressen, stritte imod og nægte dens eksistens og forsøger at presse os selv igennem krisen, men vi kan også vælge lytte til stressen og forsøge at blive klogere på dens væsen og hvorfor den er dukket op. Når stressen banker på hvad er det så den forsøger at fortælle os?
- Måske har du for længe har gået på kompromis med vigtige værdier eller måske prøvet at leve op til andres værdier?
- Hvad er det egentlig der driver dig i livet? Skal det fortsætte med disse forpligtelser eller skal du have genforhandlet din væren i livet?
- Har du store ambitioner – med hvilke omkostninger?
- Hvilke krav og forventninger stiller du til dig selv, til andre og hvilke stiller andre til dig, -og er det ok?
Stress isolerer os og gør os skamfulde.
Et af problemerne med stress er desværre ofte, at vi netop holder vores stress for os selv. . Man kan måske sige at det er en af stressen metoder til at få magt over os, at den helst ikke vil have, at vi indrømmer at vi er stresset. I vores kultur opleves stress ofte som et tegn på svaghed. Og hvem har lyst til at være svag? Stress aktivere dermed en følelse af skam, fordi man bliver ramt på at man ikke kan leve op til signe egne eller samfundets forventninger. Og så har vi gang i en dårlig spiral.
Så bryd tabuet! Få talt med dine nærmeste, dine kollegaer, din chef og måske endda din terapeut. Som med så mange andre problemer vi kan blive ramt af, er det første skridt at bryde isolationen og begynde at tale og sætte ord på vores oplevelser.
Familieterapi
Kurser/ uddannelse
Temadage
Traumer
Kontakt Info
Stress
Priser
Parterapi
Supervision
Udviklingshæmmet
Online terapi
Afhængighed
Hvorfor vælge en psykoterapeut MPF?
Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Alle kan – uanset om de har en uddannelse eller ej – sætte et skilt på døren og tage imod klienter. Det skyldes, at staten ikke har fastsat regler for, hvornår en person må kalde sig for psykoterapeut.
Derfor er psykoterapeutens medlemskab i Dansk Psykoterapeutforening et kvalitetsstempel og din garanti for, at terapeuten har tilstrækkelig uddannelse og erfaring. Alle medlemmer har som minimum en fireårig psykoterapeutuddannelse bag sig og lever op til en række kriterier om grunduddannelse og erhvervserfaring.
Derfor må de kalde sig Psykoterapeut MPF – den titel er din garanti for, at terapeuten har erfaringen og kompetencerne til at hjælpe dig videre.
Du kan læse mere om de krav, foreningen stiller til medlemmerne her.
Som medlem af Psykoterapeut Foreningen er jeg underlagt foreningens etiske regler om blandt andet tavshedspligt.
Besked ang. stress med psykoterapeut Peter Abrahamsen
Stress i hverdagen
Telefon
Adresse
Mageløs 12, 5000 Odense C
Åbningstider:
08.00 – 20.00 og efter aftale