Afhængighed
Er du blevet afhængig af alkoholmonsteret, spillefuglen, mobiltelefonen, tobakken, hash, sex, gaming, mad, porno etc? Læs om afhængighedKontakt“Det er vigtigt at få skabt afstand til afhængigheden og
finde tilbage til sig selv”
Hvornår er man afhængig?
Hvis du læser det her er du måske nået dertil hvor det er ved at være nok og du overvejer at få gjort noget ved afhængigheden. Det kan også være du er tæt på én du tænker har en afhængighed, og overvejer hvordan i kan komme videre.
Men hvordan definerer vi det, hvornår er man afhængighed? Jeg vil definere det som: Når afhængigheden har taget magten og man ikke selv har styringen i ens liv, når problemet går ud over det der er betydningsfuldt og vigtigt for os i livet. Det der normalt giver os livskvalitet og bidrager til vores foretrukne identitet. F.eks. Vores betydningsfulde relationer, arbejde eller helbred.
Hvad er historien om afhængigheden?
Hvordan er den kommet ind i dit liv og hvordan har den vokset sig så magtfuld at den har taget magten fra dig? Hvad vil du kalde det? Måske selvmedicinering eller trøst? Kan det være det handler det om at dulme sorg eller at overleve traumer?
Hash, sex, alkohol, gaming, sukker, porno etc.
Der findes talrige fristelser og det er forskelligt fra menneske til menneske hvad der er det foretrukne “stof”.
Afhængigheden dækker ofte for underliggende temaer eller problemer som ikke er blevet bearbejdet eller belyst. Netop manglen på et sprog og bevidsthed om fænomenet, kan gøre afhængigheden mere magtfuld og lade den operere i det skjulte.
Afhængigheder kan være svære at komme af med netop fordi de tjener et formål. I starten føler vi de “hjælper” os med at være i verden eller at de gør vores liv bedre.
Det er vigtigt at få skabt afstand til afhængigheden og finde tilbage til sig selv.
Afhængigheder starter i det små som små uskyldige vaner og vokser sig stille og roligt større. Til sidst har de infiltreret vores liv og har overtaget det der egentligt er vigtigt og betydningsfuldt for os. Man mister kontrollen til “uhyret” og det får skabt afstand til vores nære relationer, familien, arbejdet og det foretrukne liv.
Hvad er dens tricks, hvordan overmander den dig?
Måske at du kan jo bare stoppe når du vil eller du har ret til selv at bestemme over dit liv og hvordan du vil leve. Begge dele er måske rigtig nok, men spørg dig selv hvordan det så virker for dig, hvad er effekten, hvordan påvirker det dit liv og dine relationer?
Afhængighed skaber ofte medafhængighed.
Som partner til en person med en afhængighed kan man føle sig medansvarlig for afhængigheden og begynde at kompensere og lave om på sit liv for at leve med afhængigheden. Det er et skråplan der er vigtigt at få talt om og gjort op med. Det er vigtigt at få skabt afstand til afhængigheden og finde tilbage til sig selv. Det er vigtigt ikke at være isoleret med afhængigheden men at komme på afstand af den sammen med venner og familie, så man sammen kan alliere sig mod afhængigheden og vinde magten i eget liv tilbage.
Derfor opfordrer jeg gerne folk til at invitere pårørende eller gode venner med til samtalerne.