Unge og porno

j

af Peter Abrahamsen

}

07.02.2025

Pornografi og unge – et emne, der i disse år fylder mere end nogensinde før. Hvor tidligere generationer måske stødte på et pornoblad gemt i et natbord eller bagest i kiosken, møder dagens børn og unge porno langt tidligere – og langt oftere – på deres skærme. Hvad gør det ved dem? Hvordan påvirker det deres syn på krop, kærlighed, sex og grænser?

Jeg tilbyder terapi mod pornoafhængighed i Odense både til unge og voksne, samt rådgivning til forældre.

Som psykoterapeut har jeg mødt mange unge (og deres forældre), som føler sig forvirrede, flove eller endda afhængige, uden helt at vide, hvordan de skal tale om det. I dette blogindlæg dykker jeg ned i, hvad forskningen siger, hvordan porno påvirker unges udvikling, og ikke mindst – hvordan kan vi som voksne tage ansvar og støtte vores børn i en digital virkelighed, hvor porno kun er få klik væk?

Jeg kan stadig huske de grænseoverskridende og groteske billeder
Peter Abrahamsen

Hvad betyder pornobrug for vores børn og unge?

Men hvad betyder denne lette adgang for vores unge? Hvilke konsekvenser kan det have for deres udvikling og velbefindende? Og hvordan beskriver de selv deres oplevelser med porno og effekten af den og hvad kan vi gøre som forældre for at give vores børn og unge gode vilkår for at trives i en udfordrende verden.

Pornoforbruget er ikke overraskende størst blandt de unge. Især blandt drengene, hvor hormoner, men også nysgerrighed, er en drivkraft. En rapport udgivet af MEDIE SUNDHED for børn og unge i 2021, giver os et indblik i hvordan internetpornografien påvirker de unge og hvordan vi som forældre kan forholde os til denne udvikling og påvirkning vores børn og unge er udsat for. 

Unge i alderen 15-16 år oplever ofte en positiv indflydelse af porno på koncentration, selvtillid, velvære og søvn. Mange bruger porno som en pause eller til at stresse af. Selvom det kan have en positiv effekt for nogle, oplever en del også negative konsekvenser. Porno kan også være med til at give et forkert indtryk af, hvad sex handler om og hvad man forventes at sige ja til. 46% ad de adspurgte unge oplever at porno påvirker dem negativt. 

Porno er ofte set fra mandens perspektiv og handler som regel om penetration og rå sex og ikke om kærlighed, naturlige grænser og intimitet. Samtidigt kan det være svært at leve op til de fysiske repræsentationer af mennesker, som optræder i porno. 

Internetporno er en del af en global online industri, som med deres algoritmer popper op alle vegne og påvirker unge i en grad vi kun svært kan kontrollere. Mange unge fortæller om at de oplever uønsket porno på de sociale medier, såsom TikTok eller WhatsApp. Ligeledes fortæller de unge at den porno de ser er blevet mere hård og ekstrem. 

“17% af de unge, der ser porno, synes ”i høj grad” eller ”forholdsvis meget”, at den slags porno, de ser, er blevet mere voldelig, hård og ekstrem.”

“- Jo mere du ser, jo dybere går du ind på hjemmesiden. Der kan du finde grovere ting. – Med det samme, mand søger efter det, vil der være mere og mere” og en ånd: – Porno lærer dig at sex ikke er nærvær, det er bare penetration. At du kan komme i ansigtet på damen. (Udtalelse fra en af de unge i rapporten) 
Udtalelse fra en af de unge i rapporten

Porno er ikke en god seksualvejleder.

29% af de piger, der ser porno, oplever i høj grad, at porno påvirker deres kropsbillede i en negativ retning. 32% af drenge 17-18 år, der ser porno, oplever i høj grad eller forholdsvis meget, at porno påvirker deres forventninger til deres egne seksuelle præstation på en negativ måde. 24% fortæller at de er blevet bedt om at gøre ting de tror stammer fra porno. 

De unge peger på, at de mangler seksualundervisning og mulighed for at få talt med nogen om deres oplevelser. Ofte er oplevelserne med porno ikke noget de har lyst til at dele med voksne, da det kan føles grænseoverskridende og skamfuldt. Over halvdelen af de unge mener at porno burde være et tema i skolens seksualundervisning. 

Samtidig kan det vække bekymring, at 30% ikke ønsker at tale med nogen omkring emnet. meget få, 3% kan tale med enten mor eller far om emnet. De fleste, ca.

55% vil helst tale med venner. 

Hvordan skaber porno afhængighed blandt unge?

I rapporten bekymrer det, at  43% af de unge synes, at de er afhængige af porno. 15% af pigerne. Mere end halvdelen af drengene.

Dem som er i størst risiko for at ende med en afhængighed af porno er også dem der oplever den største umiddelbare belønning ved at se porno. Drenge 15-16 år oplever at deres pornoforbrug har en positiv indflydelse på deres koncentrationsevne, selvtillid, psykiske velbefindende samt søvnkvalitet og søvnmængde. 25% angiver at deres pornoforbrug gør dem mindre angstfulde (og kun 4% mere angstfulde). 28% angiver at deres pornoforbrug gør dem mindre deprimerede (og 7% mere deprimerede).

48% bruger porno til at tage et ‘break’ som pause, tidsfordriv eller til at stresse af i hverdagen og det har en positiv effekt for 70%, men for 25% har eller kan det også have en negativ effekt.

Læs mere om behandling af pornoafhængighed.

Sådan støtter du dine børn med at håndtere pornografien.

Sex eller porno er et let tilgængeligt redskab for dem der har sårbare tilknytningsbehov. Det er vigtigt, at vi som forældre og omsorgspersoner skaber en god og tillidsfuld relation til vores børn og unge. Vi skal kunne skabe nærvær, der gør at de ikke bliver tvunget ud i at kompensere uhensigtsmæssigt. 

Vi kan ikke forhindre at vores børn og unge støder på uønskede påvirkninger i verden, men vi kan give dem ballast til at de selv kan navigere med et sundt udgangspunkt og tryghed til at de henvender sig til voksne hvis de har oplevet noget der er grænseoverskridende. Som voksne kan vi give dem retningslinjer og grænser, der kan fungere som sunde retningsgivere for deres færden på de digitale medier.  

Langt de fleste unge kan sagtens navigere i det, men der vil altid være nogen, der er sårbare over for disse påvirkninger. Dem skal vi forsøge at tage hånd om og hjælpe før det går galt og ender i f.eks. afhængighed eller krænkelser.  

Det er meget vigtigt at vi får skabt et rum hvor de unge er trygge ved at tale med os om deres oplevelser og får en ballast hvor de kan skelne mellem det der foregår på internettet og hvordan relationer og intimitet fungerer i den virkelige verden. 

Når vi taler med vores børn, er det vigtigt at huske på, at unges adgang til porno også kan udfordre vores moralske kompas og grænser og tvinge os til at forholde os til, at børn og unges seksualitet udvikler sig på andre måder end vores egen og tidligere generationers.

Hvordan kan man tage snakken om sex og porno?

Hver åben og nysgerrig på hvad dine børn har af oplevelser og tanker omkring emnet. Gør det naturligt at kunne tale om det, uden at det bliver grænseoverskridende og seksualiserende.

Hjælp dine børn med at sætte grænser: Det er vigtigt at mærke og sætte sine egne grænser og ikke gøre noget, man ikke har lyst til. Heller ikke via skærmen.

Tag ansvar: Sæt retningslinjer for dine børns og unges digitale forbrug.

Nærvær. Skab nærvær med dine børn. 

Hjælp og ressourcer

Oplever du selv eller kender du  en der har problemer med pornoafhængighed, er der hjælp at hente. Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis man oplever, at pornoforbruget går ud over ens livskvalitet. 

Book tid til en gratis forsamtale.

Kontakt

Del gerne opslaget.  Ved at dele information om emnet, kan vi bidrage til at skabe en mere oplyst og støttende diskussion om unges forhold til porno.

Få inspiration til at få talt om pornoafhængighed her

Link til rapporten her: https://mediesundhed.dk/download/rapport-mediesundhed-2021/?wpdmdl=4126&masterkey=61b268721870c

Du kan også finde yderligere information og rådgivning i guiden “Beskyt børn mod online pornografi” fra Mediesundhed: https://mediesundhed.dk/ (Søg efter guiden på hjemmesiden).

Del dine tanker: Har du oplevet lignende udfordringer eller har du gode råd til andre forældre? Del dine erfaringer i kommentarfeltet.

📞 Peter Abrahamsen
🔗 Terapi i Odense

AKTUELT

Relaterede indlæg

Traumebehandling – heling og forståelse af traumer

Når vi oplever traumer, kan vi miste fornemmelsen af, hvem vi er. De værdier, drømme og forestillinger, vi har haft om livet, kan blive knust, og vi kan stå tilbage med en følelse af tomhed, skyld eller skam. Men traumer behøver ikke at definere os for altid. Gennem...

læs mere

Vrede i parforhold – forstå og håndter din vrede

Vrede er en naturlig følelse, men i et parforhold kan den hurtigt blive en kilde til afstand, konflikter og frustration. Når vreden tager overhånd, kan den skade relationen, skabe mistillid og gøre det svært at kommunikere. Men hvorfor bliver vi vrede? Og hvordan...

læs mere

Kan jeg gøre noget for dig?

Følg mig på

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Find mere inspiration her

Traumebehandling – heling og forståelse af traumer

Traumebehandling – heling og forståelse af traumer

Når vi oplever traumer, kan vi miste fornemmelsen af, hvem vi er. De værdier, drømme og forestillinger, vi har haft om livet, kan blive knust, og vi kan stå tilbage med en følelse af tomhed, skyld eller skam. Men traumer behøver ikke at definere os for altid. Gennem...

Vrede i parforhold – forstå og håndter din vrede

Vrede i parforhold – forstå og håndter din vrede

Vrede er en naturlig følelse, men i et parforhold kan den hurtigt blive en kilde til afstand, konflikter og frustration. Når vreden tager overhånd, kan den skade relationen, skabe mistillid og gøre det svært at kommunikere. Men hvorfor bliver vi vrede? Og hvordan...

Kan parterapi hjælpe?

Kan parterapi hjælpe?

Parforhold kan være en af livets største glæder – men også en af de største udfordringer. Når vi oplever konflikter, afstand eller mistillid i forholdet, kan det føles som om, vi sidder fast i en ond cirkel, hvor frustrationer vokser, og kærligheden bliver svær at...

Kontaktform

9 + 15 =

Kontakt

Telefon

30 49 57 57

Email

mail@peterabrahamsen.net

Adresse

Lilletoften 143, 5260 Odense S