Samtaleterapi for mennesker med Kognitivt handicap-udviklingshæmning.

Det psykiske handicap synes ikke at være den største forhindring for en god livskvalitet.

Gennem mine samtaler med mennesker med udviklingshæmning oplever jeg ofte, at det psykiske handicap ikke synes at være den største forhindring for en god livskvalitet. Generelt støder jeg på en oplevelse af, at de ikke har kunne leve op til de almene ideer om at være “normal” eller “velfungerende” pga. af deres handicap. De har måske Ikke har kunnet få et alm. arbejde eller en familie og børn. Oplevelsen af ikke at kunne producere til samfundet og leve op til vores generelle normer i samfundet, som f.eks. ideen om kernefamilien,  efterlader dem ofte med en undertrykende skamfuldehed.

Ofte lytter jeg til fortællinger om en svær opvækst præget af omsorgssvigt/ tilknytningsforstyrrelser, mobning og seksuelle krænkelser. Det fører ofte til negative konklusioner om deres eget værd og identitet over ikke, at kunne leve op til de gængse kulturelle forventninger. Mange små nederlag kan udvikle sig til traume lignende tilstande og en generel negative identitetsopfattelse.

Narrative samtaler.

Det er min erfaring, at især Narrative samtaler er god medicin mod disse begrænsninger og fungere særdeles  godt sammen med udviklingshæmmede. Historier griber jo ind i noget fundamentalt i alle mennesker. Det er en kompetence vi alle har med os, til at forstå historier og fortælle historier. At arbejde med folks historier er at møde dem i et felt hvor de kan føle sig kompetente og ressourcefulde. Det er at møde dem i en kontekst hvor deres egne erfaringer kan gøre sig gældende. Så lad mig her slå hul i evt. fordomme om at “udviklingshæmmede kan man ikke lave samtaleterapi med”. Det kan de godt! Det handler om at skabe en kontekst hvor det er muligt for dem at indgå.   

Den gode relation.

I en terapeutisk samtale er den gode relation altid afgørende. Jeg bruger derfor altid tid på at skabe en og god relation, som forudsætning for et videre forløb. De første samtale kan derfor blot handle om netop dette; at skabe den gode relation. Samtalerne foregår i en tryg og anerkendende atmosfære i et tempo og sprog der er afpasset den enkelte. 

Jeg opfordrer gerne kontaktpersoner og familiemedlemmer eller andre med en tæt tilknytning til borgeren, at deltage i samtalerne. Selvfølgelig med forudsætning om at borgeren er med på ideen. Ud over at skabe tryghed kan deltagerne være med til at bryde følelsen af at være isoleret med sine problemer. Det er vigtigt at de nære relationer omkring borgeren kan hjælpe til med at skabe nye muligheder for et foretrukket liv, samt konkret støtte til at opnå og skabe de forandringer der skal til.