“Systemisk og Narrativ praksis styrker relationerne og skaber stærke faglige fællesskaber..”
Træt af at få “gode” råd?
Gode råd er givet i den bedste mening og kan i visse tilfælde vitterligt være gode, men ofte kommer de gode råd til at virke stik modsat. Som modtager kan man hurtigt komme til at føle sig forkert og inkompetent.
Lad mig invitere dig ind i et alternativt univers af nysgerrige og uanede muligheder og inspirere dig til nye veje, der går i retning af fællesskab, udvikling og trivsel.
Hvorfor gode råd er dyre.
Kender du oplevelsen af at komme hjem fra arbejde, fyldt op af frustration fra arbejdet og din partner forsøger at hjælpe dig ved at komme med en hel masse løsninger på dit problem. Ofte vil det bidrage med mere frustration og en oplevelse af ikke at være forstået, med reaktioner i retning af: “Jamen det er slet ikke det det handler om”, “det har jeg prøvet” eller “du ved ikke hvad du taler om”
Fra mit eget arbejdsliv kommer jeg til at tænke på en velmenende kollega, der foreslog, at jeg skulle hjælpe en borger videre til alkoholbehandling. Borgeren havde store udfordringer med alkohol, men derudover også div. traumer, kognitive udfordringer, omsorgssvigt osv. med sig. Alt i alt en kompleks sag som desværre ikke lige lod sig løse med at hive borgeren til et forløb hos alkoholbehandlingen, som i øvrigt var forsøgt flere gange. Jeg kan huske at jeg følte mig kritiseret og nedgjort. Tror du ikke jeg har tænkt på det? Tror du ikke jeg har prøvet det, samt alle tricks i bogen foruden dem, der ikke står i bogen? Komplekse problemer kan ikke bare løses med enkle lineære løsninger.
Når vi giver gode råd, taler vi om os selv og vi kan hurtigt risikere at komme til at virke bedrevidende, hvilket får vores kollegaer til at føle sig uduelige og inkompetente. Vi skal kunne rumme kompleksiteten og turde lade vores forskellige fagligheder hvile i en anerkendende nysgerrighed.
Inspiration: Skab en klar Kontekst.
En klar kontekst er forudsætningen for at undgå misforståelser og skabe en tydelig forventningsafstemning
- Kontekst.
Start med at aftale hvordan I er sammen om problemet, hvordan kan du være hjælpsom og hvad vil din kollega gerne have med sig? Hvor lang tid har i ? Hvor skal samtalen foregå? - Nysgerrighed.
Stil åbne nysgerrige og spørgsmål, der ikke sigter mod at løse problemet men at undersøge det. - Meta.
Det er en god ide at stoppe op undervejs og spørge om den måde i sammen om det på er på rette spor eller skal i have justeret på noget? - Evaluering. Slut af med at evaluere samtalen. Hvordan var det for din kollega, hvordan var det for dig? Hvad gik godt? Var der noget der med fordel kunne have været anderledes?
Kulturen.
Gode råd kan fastholde kulturelle normer og ideer om hvordan man løser bestemte opgaver eller problemer. De kommer til at begrænse kompleksiteten og begrænse råderummet af muligheder. Vi kommer til ubevidst at reproducere normerne.
F.eks. Hvis en borger hæver stemmen, taler grimt eller bliver aggressiv, “skal man sige fra”! Normen tilskriver her en lineær løsning på problemet. “Uønsket adfærd” = “sige fra”. Hermed ikke sagt at man bare skal lade sig krænke eller at det er forkert at være autentisk og sætte sine grænser.
Jeg vil bare rette opmærksomheden på at man med fordel kan være undersøgende på, hvad der mon er på spil hos borgeren? Eller en anerkendende og omsorgsfuld nysgerrighed på, hvad der sker i relationen mellem kollega og borger, som måske kan virke udløsende på vreden? Hvad er der af gode erfaringer med, at vreden ikke har været på spil? Er der en usynlig magt eller forpligtigelse til stede, som vi ikke er opmærksom på?
På den måde åbner vi op for en kultur, der tillader mange forskellige handlemuligheder, alt efter kontekst og relation.
Tavs viden.
Når vi går efter hurtige løsninger og gode råd, mister vi muligheden for at dykke ned i et ocean af tavs viden. Den tavse viden dækker over, at vi altid ved mere end vi umiddelbart kan redegøre for. At se et problem er at se noget der er skjult. Det at have en anelse om en sammenhæng, som endnu ikke er forstået. Man kan også tænke på det som, at helheden er mere end enkeltdelene. Jeg får et billede af et isbjerg, hvor man kun aner toppen, men størstedelen er gemt under overfladen.
Når man anvender faglig sparring, dykker man ned under overfladen og går på nysgerrig opdagelse. Den viden den enkelte medarbejder opbygger, ender ikke som tavs viden, men bliver bevidst og får et sprog og kan dermed komme resten af organisationen til gode.
Vi får dermed mulighed for at drage læring af såvel vanskelige som succesfulde arbejdssituationer. Det handler om at opgradere folks erfaringer og spille hinanden kompetent.
Inspiration: De tre domæner
Den chilenske biolog Maturanas havde en teori om at vi altid taler ud fra et af tre domæner.
Det personlige Domæne – Hvad man synes/ oplever eller føler om en sag?
Produktionens Domæne – Hvad siger reglerne?
Refleksionens Domæne – Hvilke andre synspunkter eller forståelser kunne der være?
Man kan bruge de tre domæner som en enkel men effektiv metode til at skabe en tydelig kontekst og få reflekteret over en sag eller et problem. De er vigtigt at man kommer rundt i alle tre domæner.
Fællesskabet i teams.
En faglig sparring, der baserer sig på nysgerrighed og anerkendelse, vil bidrage til et styrket fællesskab på arbejdspladsen. I teams der gør brug af faglig sparring udvikler man en fælles ansvarsfølelse for opgaverne, der er en god modgift til stress og belastninger generelt.
Jeg har ofte fået feedback fra medarbejdere i teams jeg har undervist der siger: “Jeg har fået en ny faglighed”. “Det er en ny måde at gribe arbejdet an på, der inspirerer og udvikler meget mere.” “Jeg har fået energien tilbage i mit arbejde”.
Man skal turde stille sig i en uvidende position og lade fagligheden bero på nysgerrighed. En ny faglighed af refleksion og undren Det styrker det faglige fællesskab og følelsen af at være faglig kompetent, at vi sammen skaber et multivers af nye forståelser og erkendelser.
Konklusion
I stedet for at søge efter hurtige løsninger og entydige svar, bør vi dyrke en kultur af nysgerrighed og åbenhed. Ved at erstatte gode råd med faglig sparring, skaber vi et rum, hvor vi kan udforske komplekse problemstillinger sammen, udvikle nye perspektiver og styrke vores fællesskab. Så næste gang du står over for en udfordring, overvej at invitere dine kolleger til en åben og nysgerrig samtale i stedet for at søge efter det perfekte råd.
SL har i øvrigt en glimrende artikel om faglig sparring her
Er du blevet nysgerrig på systemiske og narrative værktøjer du kan anvende i praksis?
Kontakt mig gerne for at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe din arbejdsplads til at trives og udvikles.
Familieterapi
Kurser/ uddannelse
Temadage
Traumer
Kontakt Info
Stress
Priser
Parterapi
Supervision
Udviklingshæmmet
Online terapi
Afhængighed
Hvorfor vælge en psykoterapeut MPF?
Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Alle kan – uanset om de har en uddannelse eller ej – sætte et skilt på døren og tage imod klienter. Det skyldes, at staten ikke har fastsat regler for, hvornår en person må kalde sig for psykoterapeut.
Derfor er psykoterapeutens medlemskab i Dansk Psykoterapeutforening et kvalitetsstempel og din garanti for, at terapeuten har tilstrækkelig uddannelse og erfaring. Alle medlemmer har som minimum en fireårig psykoterapeutuddannelse bag sig og lever op til en række kriterier om grunduddannelse og erhvervserfaring.
Derfor må de kalde sig Psykoterapeut MPF – den titel er din garanti for, at terapeuten har erfaringen og kompetencerne til at hjælpe dig videre.
Du kan læse mere om de krav, foreningen stiller til medlemmerne her.
Som medlem af Psykoterapeut Foreningen er jeg underlagt foreningens etiske regler om blandt andet tavshedspligt.
Besked ang. familiesamtale med psykoterapeut Peter Abrahamsen
Kontakt
Telefon
Adresse
Mageløs 12, 5000 Odense C
Åbningstider:
08.00 – 20.00 og efter aftale