Når man spørger ind til hvor mennesker har deres viden om livet fra, spørger man til erfaringer fra livets skole. Ofte er meget af denne viden vi bære rundt på, blevet overset eller glemt. 

I mine samtaler lytter jeg derfor altid efter viden eller erfaringer, der ofte ligger latent og venter på at blive opdaget og påskønnet.

Michael Polanyi talte om “tavs viden”, at vi altid ved mere end vi umiddelbart tror vi ved. Man kan betragte det, som et uopdaget eller glemt skattekammer vi kan udforske og dermed berige vores opfattelse af os selv og vores identitet.

Alle historier vi -eller andre, fortæller om os, har uoplyste sider eller tolkninger, der ofte bliver glemt eller frasorteret i skyggen af vores dominerende selvfortælling. Det kan være oversete talenter eller erfaringer, som vi ikke tænker over og tager for givet eller siger til os selv at ”Det er ikke noget særligt, sådan er det da for alle mennesker.” Men alle erfaringer har tilknyttet nogle unikke historier, som gør dem til noget helt særligt og unikt, netop for dig eller mig. Ofte er den tavse viden blevet undertrykt af normerne, således at vi ender op med et skamfuldt eller flovt minde. Den Norske sociolog Nils Christie skrev et sted at:

“Noget af det vigtigste er måske at opgradere folks egne erfaringer, hjælpe mennesker med at udforske dere egne oplevelser, gøre erfaringerne almengyldige og dermed gøre deres bærere trygge. Trygge ved at de igennem deres liv har lært noget vigtigt, som giver dem mulighed for at forstå…,at de ved noget, og dermed også ser, at de er noget værd. “

Lad mig give et eksempel fra en samtale jeg havde med en ung nybagt mor. Hun satte høje krav til pasning af hendes barn. Jeg blev nysgerrig på hvor hun vidste så meget omkring det med at passe børn fra. Hun kiggede mig i øjnene med en en vis forundring blandet med lidt mistro. “Fra min mormor” sagde hun. Dernæst begyndte hun at fortælle om hendes barndom med en alkoholiseret mor og en mormor der tog sig af hende, når mormor altså ikke selv var for tørstig. Men projektøren var blevet rettet mod en historie, der indtil nu ikke havde fået plads. Nemlig omsorgen fra mormor og erfaringerne med at blive passet som barn af mormor. “Sådan har jeg aldrig tænkt over det før” sagde hun forundret og lettet. 

Der var kommet en alternativ fortælle linje, en ny historie om den unge mor, vi kunne udforske sammen Hun var ikke kun et forsømt barn i en alkoholiseret familie, hun havde faktisk havde fået noget godt med sig, trods alt! Noget som hun kunne være stolt af, en viden, erfaring og læring som hun kunne bruge i forhold til sit barn og give videre. 

Derfor er det vigtigt for mig, at få skabt en ramme i mine samtaler, hvor det er muligt at gå på skattejagt i disse minder og oplevelser. Den skjulte viden bliver jo først til bevidst viden når vi får reflekteret over oplevelserne og sat ord på dem.

Vi bære rundt på mange tavse historier eller tavs viden om os selv, der blot ligger og venter på at blive genopdaget og kvalificeret i vores katalog af livsfortællinger og erfaringer.