Afhængighed af porno – Når nydelse bliver til tvang

j

af Peter Abrahamsen

}

12.24.2024

Denne artikel undersøger udfordringerne ved pornoafhængighed og præsenterer nyere forskning.

Pornografi er blevet en integreret del af vores digitale hverdag. Det kan give nydelse og stille vores seksuelle nysgerrighed. Men overdrevent forbrug kan have alvorlige konsekvenser for vores mentale helbred, relationer og selvværd.

“Når man har den her afhængighed, kan vi altså se, at man er gearet mod mere instinktiv adfærd og samtidig mod at tage mindre kontrol over den adfærd.”

Pornografi i et historisk perspektiv.

Pornografi er ikke et nyt fænomen. Jeg tror de fleste vel er stødt på gamle erotiske skildringer fra f.eks. Pompei, hvor de gamle romere ikke holdt sig tilbage fra at skildre en bred vifte af seksualitet på freskoer eller lertøj. I 1969 blev pornografien, som det første land i verden, frigivet i Danmark. Siden da er udviklingen gået stærkt. Især på internettet er pornosiderne blomstret op og udbuddet af gratis adgang til alverdens forskellige seksualiteter og feticher er blevet nærmest grænseløs og uendelig. Seksuelt frisind er blevet til kommercielle internetindustrier, hvis algoritmer øger risikoen for overforbrug og afhængighed. Denne lette adgang har også sine fordele. Den kan stille nysgerrighed og bekræfte, at man ikke er alene med sine seksuelle præferencer. Det kan være en mulighed for at få afløb for seksuelle lyster, som ens partner måske ikke er med på.

Intimt motiv fra Pompei

 Skam og pornografi

 Vores seksualitet er et privat og personligt anliggende. så længe vi ikke skader andre og holder os inden for lovens rammer, er der er intet forkert ved at se porno. Men hvis pornoforbruget bliver tvangspræget, kan det føre til skam, skyld og en følelse af at miste kontrollen. Pornografi kan få os til at føle mindreværd fordi pornoen sætter en anden og urealistisk dagsorden for hvordan man har sex. F.eks. forventninger om fysisk fremtoning, at alle altid har lyst til sex eller at det gerne må være grænseoverskridende.

Afhængighed af porno kan have dybtgående negativ indvirkning på vores relationer.

Når man bruger meget tid på porno, kan det føre til mindre nærvær og opmærksomhed over for partneren. Dette kan skabe en følelse af at blive forsømt og underminere følelsen af en intim forbindelse. Derudover kan porno skabe urealistiske forventninger til sex, hvilket kan føre til utilfredshed i det virkelige liv. Skammen over afhængigheden kan også føre til hemmelighedskræmmeri, hvilket skaber en mur af mistro mellem partnerne. Intimiteten kan blive svækket, og partneren kan føle sig utilstrækkelig. Konsekvenserne kan række ud over parforholdet og kan også påvirke andre relationer. Afhængigheden fører ofte til isolation og vanskeligheder med at opbygge tillid.

Afhængighed af porno og hjernen: Hvad forskningen viser

Et forskningsprojekt fra Cambridge og Aalborg Universitet fra 2017 har afdækket interessante ændringer i hjernen hos personer med pornoafhængighed. Studierne viser, at vores hjerne kan omformes af pornoafhængighed. MR-scanninger af hjernen hos pornoafhængige viste en større amygdala (der er forbundet med følelser og motivation). Samtidig viste der sig en reduktion i frontallappen (der styrer selvregulering og kontrol). Kort sagt: Afhængigheden svækker selvkontrollen og forstærker jagten på belønning. Som forsker Casper Schmidt udtaler: “Når man har den her afhængighed, kan vi altså se, at man er gearet mod mere instinktiv adfærd og samtidig mod at tage mindre kontrol over den adfærd.” Det bliver en ond cirkel, der gør det sværere at genvinde kontrollen.

 Hvad viser statistikkerne?

Ifølge Projekt SEXUS (2017-2018) oplever mange at se for meget porno: 20% af mændene og 5% af kvinderne. Blandt de 15-24-årige ser et stort flertal (84% af mændene og 23% af kvinderne) porno mindst ugentligt. En rapport fra MEDIE SUNDHED (2021) viser desuden, at 25% af drengene selv identificerer sig som pornoafhængige.

 Unge og porno. Læs snart mere her.

WHO og pornoafhængighed

I 2018 inkluderede WHO pornoafhængighed i deres diagnosesystem ICD-11 under “Compulsive sexual behaviour disorder”, hvilket er en officiel anerkendelse af, at mange oplever denne form for afhængighed

 

Hjælp og ressourcer.

Pornografi er ikke nødvendigvis et problem, men det kan det blive, hvis det overtager vores liv og skader vores relationer og mentale sundhed.

Oplever du selv eller en du kender problemer med pornoafhængighed, er der hjælp at hente. Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis man oplever, at pornoforbruget går ud over ens livskvalitet.

 Få inspiration til at få talt om pornoafhængighed med en ven eller partner her.

 Del dine tanker: Har du personlige erfaringer med porno eller afhængighed deraf? del dem gerne i kommentarfeltet.

 Søg hjælp:  Hvis du eller nogen du kender kæmper med afhængighed af porno, tøv ikke med at kontakte professionel hjælp.

Spred budskabet: del dette indlæg med din familie og venner for at øge bevidstheden om problematikken.

 Du kan også finde yderligere information og rådgivning i guiden “Beskyt børn mod online pornografi” fra Mediesundhed: https://mediesundhed.dk/ (Søg efter guiden på hjemmesiden).

 Dette blogindlæg er ment som information og er ikke en erstatning for professionel rådgivning. Søg altid hjælp hos en kvalificeret terapeut eller læge, hvis du oplever problemer.

AKTUELT

Relaterede indlæg

Gode råd? Nej tak! Sådan styrker du dit parforhold.

Gode råd eller bedre lytning? Sådan styrker du dit parforhold Vi har alle været der: Du kommer hjem fra en lang dag, føler dig helt udkørt og deler dine frustrationer med din partner. Og så sker det: Din partner, fyldt af god vilje, begynder at komme med forslag til,...

læs mere

Ventesorg 

Ventesorg er et begreb, der beskriver den komplekse følelsesmæssige tilstand, man kan blive ramt af, når alvorlig og livstruende sygdom rammer. Det er at leve i et uvishedens tomrum. Når en alvorlig sygdom rammer, ændres alt. Fremtiden bliver uforudsigelig, og hver...

læs mere

Kan jeg gøre noget for dig?

Følg mig på

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Find mere inspiration her

Gode råd? Nej tak! Sådan styrker du dit parforhold.

Gode råd? Nej tak! Sådan styrker du dit parforhold.

Gode råd eller bedre lytning? Sådan styrker du dit parforhold Vi har alle været der: Du kommer hjem fra en lang dag, føler dig helt udkørt og deler dine frustrationer med din partner. Og så sker det: Din partner, fyldt af god vilje, begynder at komme med forslag til,...

Ventesorg 

Ventesorg 

Ventesorg er et begreb, der beskriver den komplekse følelsesmæssige tilstand, man kan blive ramt af, når alvorlig og livstruende sygdom rammer. Det er at leve i et uvishedens tomrum. Når en alvorlig sygdom rammer, ændres alt. Fremtiden bliver uforudsigelig, og hver...

Skam har mange ansigter. 

Skam har mange ansigter. 

Skam er et fænomen, en egenskab, en følelse. Den er kompleks, den kan være ødelæggende, men også opbyggende og beskyttende.  Skam er et følelsesberedskab vi er født med, på linje med andre følelser, som f.eks. vrede, frygt eller glæde. Vi kender alle oplevelsen...

Kontaktform

3 + 6 =

Kontakt

Telefon

30 49 57 57

Email

mail@peterabrahamsen.net

Adresse

Lilletoften 143, 5260 Odense S